Diskussion:Traktørstedet "Store Peders Hus"
Fra Vegetar wiki
Jeg var i dag ude på Traktørstedet og spiste frokost. For 114 kr. fik jeg en sandwich med ost (som jeg dog måtte spørge til), 2 Naturfrisk sodavande samt dagens kage.
Sandwichen var af passende størrelse, set som et frokostmåltid. God smag, og en passende mængde salat (sikkert fra Grantoftegaards egen gård) samt dressing, serveret i en hjemmelavet grovbolle. Dog lidt for meget ost til min smag, så jeg sad og pillede lidt ud. På tidligere besøg har jeg bl.a. fået en ostesandwich i et aflangt brød med kerner, samt en humussandwich med oliven og salat. Det eneste minus her var dog, at man selv skulle pille stenene ud. Tjeneren gjorte dog opmærksom på dette, så man ikke i tankeløshed fik ødelagt sine tænder. Tilbage til mit besøg i dag, fik jeg en gulerodskage med flødeskum som dagens kage til desert. Jeg havde personligt foretrukket creme fraiche, men flødeskum var også fint nok. Kagen blev serveret lun, og ligeledes her var smagen upåklagelig.
Serveringen var i dag utrolig hurtig, hvilket nok også hang sammen med, at jeg kom en dag med få mennesker. Normalt er der fyldt, men vejret var også ret regnfuld, da jeg kom denne dag.
Konklusion:
Alt i alt som sædvanlig en god oplevelse at spise på Traktørstedet. Dog et par mangler, så som at det samlede vegetarudvalg ikke står beskrevet i menukortet, men at man må spørge til dette. Og så foretrækker jeg som sagt creme fraiche eller is til en kage. Baseret på både dagens og tidligere besøg, vil jeg give Traktørstedet:
5 ud af 6 stjerner
--DennisL 6. aug 2010, 14:55 (UTC)

